23-08-2021

23-08-2021

Test af opladerkabler m. stik til elbiler 

Lad ikke den beskedne titel narre dig – dette spændende projekt er et udfald af de nyeste trends, eftersom udstyret tester ladekabler til elbiler hos Norsk Hydro ASA (Precision Tubing Tønder). Kablet består af to bukkede aluminiumsstænger, betrukket med isolerende plastik. 

Den centrale del af det testede emne er adapter-stikket mellem kabel og bilens batteri, der både skal være vandtæt og elektrisk sikkert.  
Testeren måler isolationsmodstanden mellem de to kabel-ledere med 4,3kV DC med en tilladelig lækstrøm på 4 μA, samt en ground continuity test ved 3A mellem stikhus og skærmen på kablerne.  

Stikkets vandtæthed afprøves med luft vha. en læktest ved 1,5psi. Hele testen foregår i én opspænding, hvilket giver en høj kapacitet med en cyklustid på 30 sekunder. Udstyret er designet til at kunne integreres i en fuldautomatisk produktionslinje, som allerede er i støbeskeen.  

Fra brugerens synspunkt er testen simpel og intuitiv at bruge, da en integreret touchskærm giver brugeren entydige testresultater og statistik, samt giver mulighed for fejlsøgning. Maskinen leveres med 4 driftstilstande og en dedikeret LabVIEW softwareapplikation. Maskinen er konstrueret med operatørens sikkerhed for øje, men også at være let tilgængelig for vedligehold og rengøring.  

Vi er glade for at være med til at bringe flere elektriske køretøjer på vejene.

Firmaoplysninger


  • CCM | electronic engineering
  • Grundtvigsallè 175 1., 6400 Sønderborg
  • CVR: 33750870

Kontaktoplysninger